Mads Hansen har skrevet en helt særlig sang, efter sigende i bonden Niels Rasmussen Søkildes have i Korinth. Her var der udsigt over marker og enge, og et smukt kig til Arreskov Sø.
Der er en fin lille lokal fortælling i Korinth. Den handler om en af de mest elskede sange fra den danske sangskat – Jeg ved, hvor der findes en have så skøn. Efter sigende blev til i hjørnet af haven hos bonden Niels Rasmussen på Søkilde. På en høj med udsigt til marker og enge og med kig til Arreskov Sø. Her kom inspirationen i 1870 til versene om den idylliske have, som både datiden og eftertiden i høj grad har taget til sig, næsten som en fynsk nationalsang.
Forfatteren til teksten er digteren og højskolemanden Mads Hansen. Han var en af Niels Rasmussens nære venner. Mads Hansen er i øvrigt også forfatter til sangen ’Fo ajle di små
blomster, dæ dov æ te i år’.Både Mads Hansen og Niels Rasmussen var ildsjæle og dybt engagerede i de omvæltninger, som prægede livet på landet i 1800-tallet. Dette bevidnes af deres breve, som er bevaret for eftertiden.
Brug QR-koden og hør Brahetrolleborgkoret synge sangen.
Eller find teksten frem og vurder selv, om det giver mening, at det er landskabet ned mod Arreskov sø, der har leveret kraften til de smukke ord.