Mangler du børstetræ, smørdritler eller vognhjul? Eller måske en geværkolbe? Gennem tiden har savværket produceret mange forskellige ting. I dag er savværket omkring 150 år gammelt og producerer fortsat – dog nogle lidt andre ting end de startede med.
Når jeg siger ’Savværk’, hvilke produkter tænker du så på? Store ting, ikke sandt? Planker, lægder, gulvbrædder. Træ til byggeri.
Korinth Savværk blev grundlagt af en skovridder i 1885, dengang lå det ude i Spanget. Senere blev det flyttet til denne lokation ved siden af stationen i Korinth.
Og på det tidspunkt var den helt store vare: Børstetræ. Altså skæfter til forskellige børser.
Senere glider produktionen over til stave til smørdritler, og til vognhjul. Vi kommer da lidt op i størrelse. Og senere endnu bliver fokus lagt på møbelproduktion – og i en periode også mere specielle varer.I 1979 bliver der således lavet geværkolber på Korinth Savværk.
På et tidspunkt begyndte savværket at eksportere træ til lande, der ikke selv producerede tilstrækkeligt med løvtræ til deres møbelproduktion. Til England, til Finland (ja, man eksporterede træ til Finland!) og til Australien!
Men så kom murens fald i 1989 og så var det eventyr slut, for nu blev markedet oversvømmet med billigt træ fra østblokken.
Men så må man jo genopfinde sig selv, som savværket har gjort så mange gange. Nu er fokus på salg af træ til private, til tømrere og til byggemarkeder. Og varerne er først og
fremmest: gulve!Og så er vi jo endelig fremme ved det. Store ting. Planker, lægter, gulvbrædder. Arbejdskraften var mest folk fra lokalområdet, og det er det for en stor dels vedkommende stadig
– man plejer at sige, at medarbejderne bor ’indenfor en scooters afstand.’Og nok har savværket skiftet ud på produkthylden, men medarbejderne holder man godt fast i. Mange arbejder her i et helt arbejdsliv, og der er familier, som har arbejdet på savværket i flere generationer.