Nu skulle det være slut med tortur og undertrykkelse af bønderne! Johan Ludvig Reventlow gennemførte som en af de første godsejere i Danmark de store landboreformer, der gav bønderne mere magt og mere frihed.
”Kom så, børn! Lad os ikke længere bruge disse slemme tugtemestre, der har voldt jer så mange sure timer og fremkaldt bitterhed i jeres hjerter. Slå derfor dygtigt til, at de bliver
tilintetgjort, grundigt og for stedse, og lad os aldrig ønske dem tilbage.”
Disse ord udtaler Johan Ludvig Reventlow i 1777, da han overtager godset Brahetrolleborg.
Han har samlet bønderne i slotsgården og opfordret dem til at ødelægge de forhadte torturredskaber som træhesten, gabestokken og ridefogedens pisk. Redskaber, der symboliserer den undertrykkelse, som bønderne har lidt under.Greve Johan Ludvig Reventlow, der lever fra 1751 til 1801, er en fremskridtsvenlig mand og er blandt de første godsejere i Danmark til at gennemføre de store landboreformer. På
Brahetrolleborg afvikler han hoveriet. Det betyder, at bønderne ikke længere bliver tvunget til at arbejde på grevens marker.Reventlow ophæver også landsbyfællesskaberne og gennemfører udstykning og udflytning af gårdene. Formålet med det er at gøre landbrugsproduktionen meget mere effektiv. Og så
tilbyder Reventlow også bønderne arvefæste, så det ikke længere er greven, men bonden selv, der bestemmer, hvem der skal arve en gård eller hvem den skal sælges til.
Landboreformerne, der på Brahetrolleborg gennemføres på mindre end 10 år, kræver en omfattende planlægning, arbejdsindsats og penge. Alene udflytning og nybygning af flere end hundrede gårde og huse er et imponerende arbejde. Der anlægges teglværker og savværker, og skovarbejderne har travlt med at fælde træer i skovene, hvorefter håndværkere og bønderne selv hugger træet til at opføre de mange nye ejendomme på velegnede arealer.Reformarbejdet bliver fulgt af et ”ottemandsråd”, bestående af menige mænd fra sognet, som mødes regelmæssigt for at drøfte problemer og spørgsmål under grevens ledelse.
Johan Ludvig Reventlow kaldte dette råd for sit ”bondeparlament”, og rådets møder bliver holdt ved et ottekantet bord, så alle kan sidde for bordenden.Den 14. september 1788 bliver en stor højtidsdag i Brahetrolleborgs historie. Ikke alene er det grevinde Sybilles 35 års fødselsdag, det er også denne dag, hvor bønderne samles i
slotsgården for at modtage deres arvefæstebrev. Og hvor greven forklarer, at han siden træhestens ødelæggelse har arbejdet for at give hver flittig bonde sin egen jord og gård, fri
for urimelige hoveribyrder, til gavn for samfundet og for fremtiden.