- som har rigtig meget at byde på - både landsbyfællesskab, natur, kultur og historie.  Her kan du få overblik over det meste…

Kultur og fritid

Lokale foreninger, mødesteder, friluftsliv, kulturliv

Lokalsamfundet

Skoler og institutioner, overnatning og spisesteder, butikker og håndværkere, kirken

Egnen

Naturen, kulturarven, trafik og forbindelser

Lokalsamfundet

Lokalsamfundet er et trygt sted for børn at vokse op – hvor de selv kan gå og cykle omkring. Her er lokal dagpleje og børnehave - og større skoler og gymnasie i Faaborg + både folkeskoler, friskoler og efterskoler, 

Et engageret foreningsliv med plads til alle gør lokalsamfundet levende og mangfoldigt. Vi holder liv i vores nærbutikker - og ellers er den smukke købstad Faaborg, vores handelsby, hvor man kan få alle dagligdags nødvendigheder og lidt til. Derudover er der aldrig langt til nærmeste gårdbutik eller stalddørssalg med skønne, friske råvarer.

Bernstorffsminde Efterskole

Har du lyst til at blive en del af vores fælleskab på Berns? Du skal turde give noget af dig selv for at få mest muligt udbytte. Gymnastikken er vores store fælles fag, men du vil også komme til at indgå i mange andre store og mindre fælleskaber. Du vil opleve, at du udvikler dig hver eneste dag. Det vigtigste er, at du vil og tør.

Besøg Bernstorffsminde Efterskoles hjemmeside

Brahetrolleborg Børnehave

Brahetrolleborg Børnehave er en del af Landsbyordningen med skole i Vester Åby. Faglighed, Udvikling og Trivsel er nøgleordene. Vi giver dit barn en tryg overgang fra børnehave til skolestart.

Besøg Brahetrolleborg Børnehaves Facebook side

Korinth Efterskole

Dit kompas til eventyr. ”Nogle af de mest grinern-oplevelser og så mange dejlige venskaber. Det har Korinth givet mig! Det har simpelthen været en af de bedste beslutninger i mit liv at tage på Korinth Efterskole” skriver en elev fra 16/17 holdet. Prøv selv!

Besøg Korinth Efterskoles hjemmeside

Korinth Landbrugsskole

På Dalum Landbrugsskole knytter du venskaber for livet. Afdelingen i Korinth tilbyder et undervisnings- og kostskolemiljø målrettet de unge elever. Dalum Landbrugsskole er kendetegnet ved en høj faglighed, og en bredt sammensat lærergruppe som følge af skolens størrelse, der muliggør specialister inden for hvert område.

Besøg Korinth Landbrugsskoles hjemmeside

Trollebasserne - Den kommunale dagpleje

Trollebasserne består i øjeblikket af 6 meget erfarne dagplejere, bosiddende i og rundt om byen. Alle med en særdeles veludviklet omsorgsmuskel. Her bliver der taget vel hånd om vore små indtil børnehavealderen. Dagplejerne samarbejder med børnehave, hal og andre aktører i lokalområdet.

Besøg Faaborg-Midtfyns side om dagpleje

Botilbud Korinth

Botilbud Korinth er et bosted for borgere med sindslidelse. Depression og angst er andre problemstillinger der besværliggør dagligdagen. Målgruppens alder er over 18 år.

Besøg Botilbud Korinths hjemmeside

Korinth Lægehus

Jette Garde og Torsten Dillling er to særdeles kompetente praktiserende læger, med mange års erfaring. Lægehuset har også fast tilknyttet en turnus læge og en sygeplejerske.

Besøg Korinth Lægehus' hjemmeside

Plejecenter Lykkevalg

Lykkevalg er et plejehjem med 27 lejligheder, bygget i 1998. Plejehjemmet ligger i idylliske omgivelser i Korinth og tæt på Svanninge Bakker. Lykkevalg er et mindre plejehjem, hvor vi passer godt på hinanden. Her er mulighed for at være social med de øvrige beboere med fællesspisning, hygge m.m. Tæt på den lokale Brugs og 1 km. til Brahetrolleborg Kirke og Brahetrolleborg Gods, hvor der er mulighed for at gå en tur i den store Rododendron have.

Besøg Plejecenter Lykkevalgs hjemmeside

Korinth Bed and Breakfast

Nancy og Torben tager imod i et af byens B&B. Overnatning i dejlige værelser kombineret med nem adgang til f.eks. et besøg på Egeskov slot. Eller husets galleri, eller Brahetrolleborg Rododendronpark, eller naturstien til Ringe, eller...

Besøg Korinth Bed and Breakfast's hjemmeside

Safine Bed & Breakfast

Fleninge Mølle blev bygget i 1890. Møllen brændte ned i 1947 og har efter genopbygning fungeret som udlejningsejendom med op til flere boliger. I April 1996 købte Janett og Kim huset, og totalrenoverede det. I 2003 købte Janett og Kim den bygning, hvor møllen stod på. Denne del er også blevet renoveret, og er i dag en del af deres hyggelige B&B.

Besøg Safine Bed & Breakfasts hjemmeside

Skyttegården Country House

Som navnet antyder er der lidt engelsk landhusstil over vores B&B i den mere eksklusive ende. Alle værelser er indrettet efter Country House-stilen. Et af værelserne har en seng fra 1860! Selv om huset er gammelt er det fuldstændig istandsat og er blevet ført op til nyere tid med trådløs internet-adgang og tv på alle dobbeltværelserne. Ligesom huset er gammelt og står endnu, står egetræerne lige så stolt i skoven udenfor, selv efter 200 år.

Besøg Skyttegården Country House' hjemmeside

Korinth Kro

Foreningen Korinth Kro kæmper for at redde de bevaringsværdige bygninger, der har huset Korinth Kro. Fremover vil det blive drevet som en blanding af et skønt vandrehjem og forsamlingshus. 

Besøg Korinth Kro's Facebook side eller book direkte på vores korinthkro.com 

Dagli'Brugsen Brahetrolleborg

Brugsuddeler Rita Jensen tager imod i vores lokale indkøbsmulighed. Forretningen gennemgik i 2016/17 en større renovering, og fremstår i dag meget flot og indbydende. Mange økologiske og lokale varer.

Besøg Dagli'Brugsen Brahetrolleborgs hjemmeside

Brahetrolleborg Kirke

Brahetrolleborg Kirke er en del af Brahetrolleborg Slot. Brahetrolleborg Kirke og Øster Hæsinge Kirke indgår i fælles pastorat med Krarup Kirke.

Besøg Brahetrolleborg Sogns hjemmeside